Mange Gode Råd
Hvilket råd mangler du?
Sælg aldrig din brugte harddisk
Når computeren skal pensioneres, men stadig fungerer fint, er det måske fristende at sælge den for at tjene lidt penge til den nye computer. Her skal du dog være yderst opmærksom på, at du ikke sælger harddisken med. En ny harddisk koster sjældent mere end 400 kr. og det kan sagtens betale sig at skifte harddisken ud inden du sælger computeren. Og hvorfor så det?
Der har været forskellige forsøg, hvor man har formateret en harddisk flere gange og mishandlet den på de mest mærkværdige måder, hvor det alligevel lykkedes eksperter at trække data ud af harddisken. Du kan derfor risikere at hvis du bare formaterer din harddisk inden du sælger computeren, at køberen kan genskabe alle dine data. Det er ret uheldigt hvis din harddisk indeholdt: Nøglefiler til netbank, måske endda din kode til netbank, dit personnummer, dine gamle emails, osv.
Rådet er som følger: Lad være med at sælge din brugte harddisk til folk du ikke vil give mulighed for at genskabe dine gamle data!
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer!