Mange Gode Råd
Hvilket råd mangler du?
Spar på dit elforbrug - brug grydelåget
Hvem vil ikke gerne spare på sit elforbrug, hvis det er muligt. Det er små simple ting, som skal til. Kog kartofler og grøntsager i 1-2 dl vand og med låg. Jo mindre vand, jo mindre elforbrug. Kog æg med kun ½ dl vand i en gryde med et tætsluttende låg. Læg altid tætsluttende låg på gryderne, så du begrænser fugtig luft og hurtigere bringer indholdet i kog. Samtidig skal emhætten køre mindre. Har du ikke et låg der passer, kan en tallerken også bruges som låg.