Mange Gode Råd  Råd  Penge  Tjen penge  Pointshop - Optjen lækre gaver på nettet.
Vurdering af dette råd:
 
Gennemsnit: 5.5 ud af 2 stemme(r)
Hjælp med at vurdere dette råd ved at give din bedømmelse:
Du skal være logget ind for at kunne stemme

Pointshop - Optjen lækre gaver på nettet.

Her er endnu et råd om steder på nettet hvor du kan optjene point, som du kan bytte til gaver, navnet på denne er PointShop.dk

Besvar spørgeskemaer, klik på link og meget andet, optjen point, og veksl dem til gaver. For det meste er der 90.000-100.000 forskellige gaver at være imellem, og der er alt mellem himmel og jord.

Her kan du hurtigt skaffe point. Jeg har været medlem siden juli 2007, og har allerede optjen point til en DVD film, samt et Star Wars spil til Game Boy Advance, som kom allerede 4-5 dage efter min bestilling.Nu optjener jeg point til et Pokemon spil til Nitendo DS.

Skrevet af 

Kommentarer (2)

  1. Suod
    Suod d. 07.01.2009
    Pointshop er navnet på et tilbud til gavelystne danskere, men vær ikke for optimistisk

    Internettet bugner med tilbud, hvor mange har det til fælles, at nogen skal tjene penge. Derfor er grundreglen oftest, at hvis du får foræret noget på nettet, kan du roligt regne med at andre tjener på det. Sådan har jeg det også med dette nye projekt, som vel egentlig er ok, hvis blot man husker på at folk tjener penge på din velvilje. Det nye tilbud til folket hedder Pointshop. Ifølge en pressemeddelelse har en kvart million mennesker tilmeldt sig konceptet, som handler om følgende slagtilbud: ”Shop løs blandt tusindvis af varer, uden at det koster dig en krone”. Det er jo virkelig et oplæg, der vil noget, så jeg måtte da også haste hen på sitet for at tjekke sådan en gave ordentligt ud.

    Idéen bag PointShop er at samle point ved at bevæge sig rundt på nettet. Du skal registreres som medlem, og herefter får du en vifte af muligheder for at tjene point, og alt efter hvor dygtig du er, får du x antal point for dine bedrifter. Hver gang du tilmelder dig et nyhedsbrev, besvarer et spørgeskema, klikker på en anden hjemmeside, køber en vare hos en annoncør, anbefaler en ven som medlem eller simpelthen blot besøger PointShop.dk, tjener du point.

    Tjen en pruttepude
    Hmm… Hvad indebærer det så for mig som pointhaj? Altså, jeg bevæger mig gerne ind på forskellige hjemmesider, hvis jeg kan score en præmie for det, så jeg ilede med at tilmelde mig i systemet. Allerede ved andet klik på sitet bliver jeg fristet: fortæl hvem du er, og hvornår du har fødselsdag, så er din konto spækket med 50 point. For at begynde pointhøsten skal jeg i øvrigt også lige fortælle hvor jeg bor. Når det så er gjort – jeg havde travlt med at score point og dermed gaver – er jeg omsider klar. Sæsonen for pointjagt går i gang – og dog… Inden jeg kan begynde det luksuriøse arbejde, skal jeg bekræfte e-mailadresse og telefonnummer. Altså: på med vanten og så udlevering af lidt flere personlige oplysninger.

    Efter flere minutters hårdt arbejde for at samle point sammen var jeg rede til at kigge ind i butikken: hvad kan man få for alle de point man samler sammen? Musik, tøj, dvd-film, telefonudstyr, erotiske hjælpemidler, personlig pleje, computerspil og legetøj er nogle af de kategorier af præmier, som man frit kan vælge imellem, så alt sammen ser jo brandgodt ud. Næsten… I øjeblikket fortæller min konto, at jeg har 50 point, der venter på at blive vekslet. Det er jo ikke mange, så hvis jeg for eksempel tilmelder mig et nyhedsbrev hos Kilroy, tjener jeg hele 14 point. Wow. Jeg kan også tilmelde mig en mailtjeneste, så jeg får tilsendt gode tilbud fra Sparklejner. Det giver den uhyre sum af 10 point! Hvis jeg foretager mig disse to handlinger, tjener jeg altså 24 point, og så er min saldo pludselig på 74 point. Hvad mon jeg kan få for det? En rejse for to til Paris eller måske en komplet Nokia-telefon med Bluetooth og hele svineriet? Nej…

    Sletning af profil mislykkedes

    En Unbra silikone BH-skål koster 3.080 point
    Første del af Ringenes Herre-trilologien på dvd koster 8.768 point
    Én sang hos TDC Musik koster 512 point
    En Motorola-mobilos koster 20.216 point
    Et ankelbind koster 4.600 point
    Tre børnebøjler koster 3.024 point
    Tiger Woods-spil (06-versionen) til min Xbox360 koster 13.998 point
    En pruttepude koster 1.760 point
    To engangslightere koster 448 point
    Et indianer-pandebånd med to fjer koster 2.256 point
    Og sådan bliver det ved…
    For virkelig at score point – og her kommer fidusen for Pointshop – skal man selv bruge penge. Hvis man køber første sæson af Anna Pihl, tjener man hele 250 point! Eller hvis man køber en bog om Hans Wegener, tjener man – hold fast – 425 point. Hvis man tilmelder sig mobiltelefoni-abonnement hos M1, tjener man 1500 point, altså næsten nok til en pruttepude…

    Jeg ønsker Pointshop held og lykke med ideen. Jeg fatter ikke at 250.000 mennesker har meldt sig til sådan en omgang pointsjov, og man skal vist være mere end optimist for at se fidusen i konceptet. Jeg valgte derfor hurtigt at slette min brugerprofil, men det kunne desværre ikke lade sig gøre ”af tekniske årsager”. Da jeg valgte ”Sletning af profil” og indtastede password’et for min konto, meldte systemet:
    ”Sletningen kunne ikke gennemføres - Kodeordet er bekræftet forkert. Benyt din browsers tilbage-knap for at komme tilbage.” Det gjorde jeg så – med samme resultat. Nu har en supporter manuelt slettet mig som bruger. Farveller, Pointshop!

  2. john hansen
    john hansen d. 18.05.2010
    hej jeg ville gerne slettes af jeres system på forhånd tak mvh.john
De 5 brugere med flest indsendte råd:
  1. MetteJ (372)
  2. kokkepigen (165)
  3. Frk.Hansen (62)
  4. kasperinline (55)
  5. AndiBM (48)