Mange Gode Råd  Råd  Personlig pleje  Hjernen  Depression og nedtrykthed
Vurdering af dette råd:
 
Gennemsnit: 0 ud af 0 stemme(r)
Hjælp med at vurdere dette råd ved at give din bedømmelse:
Du skal være logget ind for at kunne stemme

Depression og nedtrykthed

Er du selv nedtrykt eller kender du nogen der lider af en depression? Disse råd er gode, både for de pårørende og dem der har det svært.

Som pårørende er det vigtigt at du forstår, at livet for dig ikke er det samme, som livet for den der er nedtrykt. For dig er det en simpel ting at stå op om morgenen og tage tøj på, mens det kan være en udfordring for en person, der ikke har appetit på dagens udfordringer. Derfor er det vigtigt at lytte til ham/hende der har det svært. Det er vigtigt at du ikke bagatelliserer problemet ved at spørge: ”Hvorfor gør du ikke bare…(handling)?” På den anden side må du heller ikke gøre problemet mere uoverskueligt for vedkommende. Du kan aktivt være med til at give vedkommende modet til livet tilbage. Spørg for eksempel vedkommende om han/hun ikke har lyst til at komme udenfor og drikke en kop kaffe/te med dig, eller lignende aktiviteter, der kan afholde vedkommende fra at tænke de negative tanker.

Til dig som har det svært. Du skal tage din krops budskaber alvorlige og forholde dig til dine følelser. Lad andre hjælpe dig i processen, snak med en nær ven der kan lytte og give dig gode råd til din situation. Det er okay at vise, at du ikke har det godt. Gør opmærksom på dit behov for at blive hjulpet igennem en svær tid. En anden persons holdning til dit problem eller nedtryktheden, vil måske kunne få dig til at se problemet eller anskue tilgangen til livet, fra en anden vinkel. Gør gode ting for dig selv – forkæl dig selv. Har du behov for det, kan du sygemelde dig fra arbejde – få ro til at finde ud af tingene. Husk på at vi alle sammen har dårlige dage indimellem, du er ikke alene om at være nedtrykt.

Hjælp til selvhjælp – genopbyg dit gode humør. Her kommer forslag til hvordan du aktivt, fra nu af kan ændre din nedtrykthed:

  1. Bliv liggende i sengen, en halvtimes tid længere end du plejer. Sæt noget behageligt musik på, som du bliver glad af at lytte til.
  1. Tag et bad – skift mellem varm og koldt vand. Skrig når det bliver rigtig koldt – og grin blot højlydt, hvis du finder det sjovt. Skru op for varmen igen, mærk hvor behageligt det er, når din krop genopvarmes.
  1. Spis noget lækkert – især til morgenmaden. Lad din krop genvinde energien gennem frugterne. Brug tid på at gøre din morgenmad en konge/dronning værdig.
  1. Brug energien – kør dig selv træt. Lav en vinter/sommer rengøring, rend rundt i huset – vaske, støvsuge og lufte ud.
  1. Brug tid sammen med andre mennesker. Gå ikke med dine tanker for dig selv hele tiden, del ud af dem.
  1. Brug en time på at gøre noget du virkelig har lyst til, hvad enten det er at tage ud og svømme, skriv et brev, mal, solbade – nyd det du laver.
  1. Find noget at se frem til hver dag – mennesker du skal møde, en rejse eller blot aftensmaden, fordi du har tænkt dig at gøre/lave noget lækkert.

Rådene er lavet med inspiration fra http://www.psykoweb.dk/depression/9a.htm og forkortet. Her finder du flere gode råd og links til relevante hjemmesider.

Tøv ikke med at opsøge hjælp – hvis du har behov for den. Tal med din læge eller opsøg en psykolog. Beslut om du kan klare problemerne selv med den vejledning du kan få hos en læge eller psykolog. Har du brug for medicin – så tag i mod den! Der findes også helsekostmidler der kan hjælpe mod nedtrykthed. Kun du ved, hvad dit behov er!

Skrevet af Anonym

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer!
De 5 brugere med flest indsendte råd:
  1. MetteJ (372)
  2. kokkepigen (165)
  3. Frk.Hansen (62)
  4. kasperinline (55)
  5. AndiBM (48)