Girafsproget er sproget der kommer fra hjertet. Umiddelbart lyder det jo underligt at det netop lige skulle kaldes girafsprog, men der er en dybere mening bag dette udtryk. Giraffen er nemlig det af alle dyr, der har det største hjerte. Derfor kaldes det girafsprog. Andre kalder også girafsproget for ikke-voldelig kommunikation, men dette navn tillægger ikke sproget samme symbolske værdi. Girafsprog er særdeles velegnet til at løse konflikter. Det handler om ikke at pege fingre ad hinanden, men derimod fortælle om sine egne ønsker og behov på en positiv måde.

Ofte kommer konflikter af at vi stiller forventninger til vores modpart, som ikke bliver indløst. Konflikter kan opstå imellem alle mennesker og forhold – hvad enten dette er familie eller arbejdskollegaer. Først og fremmest handler det altså om at kortlægge sine forventninger til folk. Girafsproget vægter også at der bliver fundet en løsning på konflikten, frem for at der gentagne gange fokuseres på bagatellerne i konflikten. Det omhandler altså kærlig og konstruktiv kommunikation.

Det modsatte af girafsprog er ulvesprog. Vi vil nu fremsætte en situation hvor vi først tager udgangspunkt i ulvesproget, dernæst i girafsproget. Situationen er en de fleste nok kender, nemlig opvasken.

X har ét syn på opvasken, mens Y har et andet syn. X mener at opvasken er taget når tallerkner, bestik og glas er skyllet af. Y mener at opvasken er taget når tallerkner, bestik og glas er skyllet af og stillet på plads. X tager altså opvasken som han/hun forstår det, og Y bliver skuffet da han/hun finder ud af at al servicen stadigvæk står fremme og skal stilles på plads. Her kan konfliktet opstå i ulvesprog ved at Y konfronterer X ved at sige: ”Hvorfor tager du aldrig opvasken din idiot?” X svarer igen med at sige: ”Hvad f***** mener du med det, jeg har da taget opvasken!” I ulvesprog handler det altså om at finde frem til hvem der har ret – men i denne situation har de jo begge ret. De har bare hver sin opfattelse af hvornår opvasken er taget.

I girafsprog handler det altså om ikke at pege fingre. Y begår en fejl i at sige at X aldrig tager opvasken. Det er vigtigt ikke at generalisere og sige: ”Du gør ALDRIG….” eller ”Du gør ALTID…” Y kunne f.eks. have brugt girafsproget ved at sige til X: ”Åhh jeg er så træt i dag, kunne du ikke stille den rene service på plads?” Her bliver der altså ikke peget fingre, men lagt vægt på at X ikke har lyst til at stille servicen på plads, da han/hun er træt. Dog skal det accepteres hvis Y svarer at det har han/hun ikke lyst til, da vedkommende har skyllet al servicen af. Der bliver altså taget hensyn til hinandens behov og ønsker.

Dette er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, da girafsproget kræver en god portion overskud og tålmodighed. Du kan evt. spørge dig selv: ”vil du have ret (som i ulvesproget) eller være lykkelig (og gribe mulige konflikter positivt an)” Det kræver arbejde fra begge parter, at opnå at tale giraf-sprog. Men det betaler sig at øve på det. Prøv det f.eks. med familien.