Mange Gode Råd
Hvilket råd mangler du?
Gode råd til ferie i feriecenteret WeissenHauserStrand
Skal du på ferie i WeissenHauserStrand?
Så læs med her og få gode råd til ferien.
Trænger du til nogle afslappende fridage, så er Feriecenteret WeissenHauserStrand i Nordtyskland en mulighed. Vi har været der to gange, og her har jeg samlet lidt af vores erfaringer.
Bestilling
Det nemmeste er at bestille ferien over nettet :
http://www.feriecenter-siden.dk/tyskland-feriecenter-katalog/schleswig-holstein/weissenhaeuser-strand/?gclid=CIfCseru8ZwCFQ-A3godfgdQjw
Priser
Feriestedet generelt oplever jeg som super billigt. Vi har været afsted to gange, og boet i lejligheder på 80 m2, hvor der har været plads til 6 + 1 personer. Sidste gang vi var afsted, var i oktober 2008 og det er ikke blevet dyrere siden. De omtalte type lejligheder koster i vintersæsonen 2009/2010 stadig kun 1.913 kr. med ankomst fredag eftermiddag og afrejse søndag. Denne pris er inkls. badeland, hvilket jeg synes er rigtig billigt.
Aktiviteter
På feriestedet findes bl.a. et utroligt lækkert badeland. Herl er der noget for alle aldre eksempelvis en vild rutsjebane som hælder 30% (til sammenligning kan det siges, at i Lalandia Rødby, hælder den vildeste 17 %.) I badelandet er der volierer med fugle, masser af akvarier med fisk, samt endda en leguan. Ellers er der spillehal, bowlinghal og mange andre ting.
Nyheder
Centeret er ved at udvide, og den 9 oktober 2009 åbner de op for en masse nyt. Dette inkluderer nye aktiviteter såsom legepladser og 3-D/4-D biograf samt meget mere.
Praktiske ting
I feriecenteret er der tre restauranter. Vi har prøvet alle tre og fået en god service. I restauranten ”Passat” kan du også købe morgenbuffet, hvis du skulle have lyst til det. Der er et stort udvalg, og du behøver ikke bestille bord hjemmefra, bare duk op, betal ved indgangen og spis.
Vurdering
Min vurdering er at feriecenteret er rigtigt lækkert. Du får meget for næsten ingen penge. Lejlighederne kan godt være lidt slidte, men det betyder ikke noget til den pris. Absolut et besøg værd.
- MetteJ (372)
- kokkepigen (165)
- Frk.Hansen (62)
- kasperinline (55)
- AndiBM (48)
Kommentarer (1)