Mange Gode Råd
Hvilket råd mangler du?
Lalandia Billund uden for højsæsonen
Lalandia Billund er et feriecenter som ligger meget tæt på Legoland og som er omgivet af 750 sommerhuse, med plads til minimum 4 personer pr. hus. Derudover ligger Lalandia i Billund tæt på hotellerne i Billund. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at der kan være mange mennesker i Lalandia\'s feriecenter, når der er højsæson.
I uge 36 2009 var min kæreste, vores lille dreng og jeg i Lalandia i Billund. Det føltes som om vi havde hele feriecenteret og badelandet for os selv. Da vi var i badeland var der ingen kø ved rutchebanerne, vi kunne gå direkte til det hele. En dag spillede vi bowling i feriecenteret, og vi var de eneste på bowlingerbanerne. En anden dag stod den på indendørs minigolf, hvor vi også havde hele banen for os selv!
En anden ting er, at Lalandia er meget dyrt i hæjsæsonen, hvorfor der er mange penge at spare, ved at tage derud i lavsæsonen. Samtidig får man den ekstra gevinst at Legoland også er meget sjovere i lavsæsonen, hvor der ikke er så mange mennesker. Generelt hader børn jo at stå i kø, og kø er der nok af i både Lalandia og Legoland i højsæsonen.
Så hvis du vil have en billigere ferie i Lalandia, uden køer i badelandet og til aktiviteterne, så placér ferien uden for højsæsonen.
- MetteJ (372)
- kokkepigen (165)
- Frk.Hansen (62)
- kasperinline (55)
- AndiBM (48)
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer!