Mange Gode Råd
Hvilket råd mangler du?
Fakta om fjernsynsforskelle – Plasma vs. LCD tv
Plasma: En plasmaskærm er fantastisk til at skabe billeder, den har nemlig mere end en million gode grunde til at skabe dem. Denne million kaldes også gasceller, som du måske kender bedre som pixel. En pixel indeholder en rød, grøn og blå gascelle. Gascellerne bliver opladet med elektrisk spænding, som giver UV-stråler der får de ønskede gasceller til at lyse og lave det billede der vises på plasmaskærmen.
Ønsker du en kæmpe fjernsynsskærm er plasma løsningen, da de leveres i større størrelser end LCD. Derudover kan disse skærme vise milliarder af farver og er generelt bedre til dette end et LCD tv, imens at den har en hurtigere opdateringshastighed. Der er altså ingen forsinkelser på et plasma tv. På tommestørrelsen er et plasma tv også billigere end et LCD tv.
Det siger sig selv, hvis du ikke er til store skærme – er et plasma tv måske ikke lige sagen for dig. Herudover er plasmaskærme mere sarte end LCD fjernsyn. Glasset og de tidligere omtalte gasceller er ret ømtålige. Hvis du holder strømbruget op mod hinanden på en plasmaskærm og et LCD tv, vil strømforbruget være højere på en plasmaskærm. Dette er dog en sandhed med modifikationer, hvis strømforbruget måles ud fra andre kriterier.
LCD: Et LCD tv består af et flydende krystal display, der fremgår af forkortelsesnavnet. Der er flydende krystaller mellem to stykker polariseret glas, som ved elektrisk spænding bevæger sig og enten lukker af for lys, eller lukker det ind.
LCD fjernsyn kan leveres i de helt små tommestørrelser, modsat plasmaskærmen. Et LCD bruger som skrevet også mindre strøm end en plasmaskærm, hvilket dog kan afvige. Herudover eksisterer der en højere opløsning, dette har især en stor betydning for fremvisning af digitale billeder. Herudover opstår der ikke så ofte ”burn-in” på et LCD tv som på plasmaskærme. Burn-in er f.eks. et stillestående billede er blevet brændt ind i skærmen på fjernsynet.
Hvor plasma har milliarder af farver at arbejde med, har LCD ”kun” lidt over 16 millioner. LCD fjernsynets svaghed er de mørke farver – i sær farven sort, som går hen og bliver lidt grålig. LCD fjernsyn er dyre i store tommestørrelser.
Kommentarer (2)