Mange Gode Råd  Råd  Computer & Elektronik  Sikkerhed og emails  Brug fornuften når du bruger computeren
Vurdering af dette råd:
 
Gennemsnit: 7 ud af 1 stemme(r)
Hjælp med at vurdere dette råd ved at give din bedømmelse:
Du skal være logget ind for at kunne stemme

Brug fornuften når du bruger computeren

Jeg har tit hjulpet forskellige familiemedlemmer med at fjerne virus og spyware fra deres computere. Det er næsten sikkert at jeg bliver spurgt, om jeg ikke lige kan installere et program, så de aldrig mere får virus eller spyware på deres computer. Som de fleste ved, så findes sådan et program ikke. Virus og spyware kommer ind når brugeren ikke tænker sig om, eller når der er fejl i nogle af de programmer brugeren har installeret. Til gengæld er der en måde at holde sig fri for langt de fleste vira og spyware: Brug fornuften!

Jeg benytter ikke selv antivirus fordi jeg mener min computer er forholdsvist godt beskyttet mod tilfældige angreb. Jeg sidder bag en router som sørger for at der er lukket på alle porte undtagen de gængse, indtil jeg selv åbner dem, men vigtigst af alt er jeg kritisk overfor hvad jeg trykker på og jeg holder min computer opdateret. Hvis du blot tænker dig om, og ikke ukritisk trykker ”Ja” til alt hvad computeren spørger dig om, så vil du undgå langt de fleste uønskede programmer og vira.

Hvis jeg på noget tidspunkt er i tvivl om jeg lige har sagt ja til noget, som kunne installere en virus, så foretager jeg et online scan på http://housecall.antivirus.com, så jeg slipper for at installere en virusscanner. På den måde kan jeg hurtigt finde ud af om jeg har virus og i så fald få den fjernet.

Det med at bruge fornuften gælder også når du modtager mails, der vedrører noget med din netbank eller dine betalingskort. Din bank vil ALDRIG bede dig om at oplyse noget på mail, som ingen andre end din bank skal vide. Al kommunikation med din bank bør foregå via netbank, hvis det er din regel, så er du godt sikret.

Skrevet af Anonym

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer!