Mange Gode Råd  Råd  Husholdning & Rengøring  Madlavning og madvarer  Sådan foldes en tom mælkekarton
Vurdering af dette råd:
 
Gennemsnit: 7 ud af 3 stemme(r)
Hjælp med at vurdere dette råd ved at give din bedømmelse:
Du skal være logget ind for at kunne stemme

Sådan foldes en tom mælkekarton

Det er ret irriterende at have en tom mælkekarton til at ligge i skraldespanden, når den ikke er ordentligt foldet. Den optager en masse plads, selvom den sagtens kunne reduceres betydeligt, nu når der intet indhold er i den.

Det er der heldigvis råd for. En almindelig tetrapak mælkekarton kan blive utrolig pladsbesparende i skraldespanden, hvis bare man folder den på den rigtige måde. I stedet for at gentage proceduren, så vil jeg henvise til nogle af dem, der har gjort det før mig.

Her er nogle links til hvordan du kan folde en tetrapak karton:
http://www.emme.dk/2007/12/25/1404/
http://papirfoldning.dk/Diagrammer/Tetrapak.html

En mælkekarton foldet i en såkaldt "skjorte", den fylder minimalt i skraldespanden

Skrevet af Anonym

Kommentarer (3)

  1. Søren Andersens-andersen
    s-andersen d. 14.05.2008
    Det skal lige nævnes at metoderne på de to links er forskellige. På papirfoldning.dk er der en, som snakker om at det ville være lækkert hvis producenterne ville stille en elastik til rådighed, så de ikke gik op igen.

    Det er altså slet ikke nødvendigt hvis man anvender metoden fra emme.dk for der ender kartonen med at sidde i spænd, hvorfor denne foldning klart er at foretrække. I mine øjne er den også mere simpel og pladsbesparelsen er som den skal være.
  2. Hans Dybkjær
    Hans Dybkjær d. 21.05.2008
    Tak for link til Emmes side hvor den traditionelle "skjorte" er meget smukt fotograferet. "Min" udgave på papirfoldning.dk udmærker sig ved at være noget hurtigere og enklere, idet man nøjes med at folde den alligevel åbne side ud, den anden trykkes blot ind. Foldemetoderne i øvrigt er ens (selvom billederne måske slører det lidt).
    Hvis man laver folderne lige så skarpt som Emme viser, holder den også lige så godt. I øvrigt har jeg aldrig selv oplevet nogen af varianterne åbne af sig selv, og jeg har aldrig brugt elastikker.
    Man skal selvfølgelig (i begge varianter) stoppe toppen godt ned i fodlommen og markere ombukket rigtigt (mas med en flad hånd ombukket ned mod bordet).
    God fornøjelse, Hans :)
    1. Søren Andersens-andersen
      s-andersen d. 31.05.2008
      Hej Hans

      Tak fordi du lige ville rette op på min misforståelse om at de to måder at folde mælkekartonen på ikke var ens, og at de holder lige godt.

      Jeg har ikke prøvet din metode, for som du kan se af det billede jeg har tilføjet rådet, så anvender jeg kartoner med skruelåg og de skal åbnes uanset hvad, så jeg finder det ret let lige at åbne i begge sider og trække diagonalt i toppen, så går de op uden problemer.

      Det er lidt mere bøvlet at gøre det når det er en mælkekarton med skruelåg på, men det kan sagtens lade sig gøre, og den folder sig heller ikke ud af den grund.

      (Beklager den skjulte reklame for Arla ;) )