Mange Gode Råd
Hvilket råd mangler du?
Små hunde kræver speciel pleje
Da min kæreste og jeg købte os en Shih-Tzu, fik vi nogle gode råd med på vejen, om det at eje en lille hund (En fuldvoksen Shih-Tzu vejer mellem 4-8 kg).
Et af de råd vi fik, var at vi helst skulle undlade at give vores hund rester fra bordet. Små hunde har ikke så kraftige tænder, og de tager nemt skade, når madrester sætter sig fast imellem deres tænder. Vores hund er meget interesseret i ”menneskemad”, hvorfor vi til tider giver den lidt sovs eller kyllingesaft sammen med tørfoder.
Neglene på små hunde skal klippes ofte, fordi hunden ikke er så tung. Den lave vægt forhindrer hunden i at slide neglene på poterne naturligt. En Shih-Tzu har meget pels – også omkring neglene – og det kan derfor være en fordel at gøre dens poter våde inden man klipper neglene, så man ikke klipper i pelsen. Husk at anvende en meget skarp tang til at klippe neglene.
Når du bader hunden så vær opmærksom på at den ikke drikker af vandet, hvis det er lunkent. Den lille hund kan ikke tåle det lunkne vand.
Kommentarer (1)