Mange Gode Råd  Råd  Personlig pleje  Ansigt  Barbering
Vurdering af dette råd:
 
Gennemsnit: 0 ud af 0 stemme(r)
Hjælp med at vurdere dette råd ved at give din bedømmelse:
Du skal være logget ind for at kunne stemme

Barbering

Alle drengerøve, der er nået over "dun-stadiet" kender følelsen. Man vågner om morgenen og ens ansigt føles som en tilbudssandpapir fra "Jem og Fix".

Den rigtige barbering er en kunst og vil du lære kunsten, så følg nedenstående guide.

1. Det er hulens vigtigt, at blødgøre huden inden den skarpe klinge skal i gang. Tag et bad før du barberer dig, så er du sikker på, ansigtshudens porer og hårsække er åbne.

2. Efter det ultrakorte morgenbad er det en god ide, at vaske sig endnu en gang - der sidder stadig bakterier i huden.

3. Sæt skraberen i blød i varmt vand. Så glider den lættere over huden.

4. Nu skal der påføres barberskum eller gel. Det skal ikke være den billigste skum eller gel du kan finde. Den stribede fra matas er fx glimrende. Skummet masseres ordentligt ind i huden.

5. Du opnår den tætteste og bedste barbering, ved at skrabe imod hårene. Dette kan dog også give ekstra irritation, så det er vigtigt, at huden er varm og blød.

6. Den perfekte barbering tager tid. Men heller ikke for lang tid. En barbering skal være en behagelig oplevelse, så et par kontrollerede skrab er en hel del bedre, end et hårdt Rambo træk.

7. Skyl ansigtet og se arbejdet ordentligt efter. Helligdage er ingen undskyldning.

8. Din hud er nu nøgen og sårbar. BESKYT DEN. Vask ansigtet i varmt vand, så du kan fjerne de bakterier der ellers har uhindret adgang til din sårbare hud.

9. Det kolde gys. Skyl ansigtet i koldt vand. På denne måde lukker porer og hårsække sig og ansigtets blodcirkulation sættes i vejret.

10. Tør dig med et RENT håndklæde. Et beskidt håndklæde gør kun ondt værre.

11. Påfør en aftershave balm eller en god ansigtscreme. Alm aftershave udtørrer huden og det er de færreste der ikke stinker overdrevent.

Skrevet af Pallisgaard

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer!
De 5 brugere med flest indsendte råd:
  1. MetteJ (372)
  2. kokkepigen (165)
  3. Frk.Hansen (62)
  4. kasperinline (55)
  5. AndiBM (48)