Mange Gode Råd
Hvilket råd mangler du?
Tillad dig selv at spise den mad du har lyst til og tab dig
Det er ikke nye ord når jeg nu skriver, at du ikke skal gå på slankekure, fordi det jo i virkeligheden er en livstilsændring du har brug for, hvis du virkelig gerne vil tabe dig; og når det ikke bare handler om små 3-5 kg. Livstilsændring er den eneste vej frem, hvis du har et problem med overvægt, da det er et afhængighedsproblem af mad. Derfor kan det være et problem, som du skal kæmpe med resten af livet. Men der er ingen grundt til at få det til at lyde så dystert; det er nemlig ikke så svært, når du først kommer igang, alt har sin vane.
Når nogle personer tænker "nu vil jeg tabe mig" så prøver de at holde sig fra usunde ting, og det er jo egentligt også fornuftigt nok. Problemet kan bare være, at de i længden føler sig fanget af ikke at måtte spise usunde ting. Det er som bekendt ofte det forbudte, der har en tendens til at få os til at synde. Derfor kommer her et godt råd! Tillad dig selv at spise alt, men tænk i hver eneste given situation, om du vil tabe dig eller om du vil leve livet i i det øjeblik, hvor du spiser. Ved at tillade dig selv, at det er i orden at spise lidt slik eller kage i ny og næ, eller hvad trangen nu er, vil du ikke føle dig fanget eller have dårlig samvittighed over, at der er spist noget "ulovligt" og at du ligeså godt kan fortsætte med at spise usundt.
Lav evt. små regler for dig selv, som er overskuelige og realistiske at overholde. Eksempelvis kan du, hvis du skal til fødselsdag, sige til dig selv inden du tager afsted, at du kun må tage et smalt stykke lagkage/5 vingummier eller lignende. Hvis du overholder dine regler, får du en dejlig sejrsfølelse indeni hvormed det bliver lettere ikke at "overspise" de usunde ting. Det er netop her vi skal hen med en livstilsændring, nemlig at reducere de usunde ting istedet for at gøre det forbudt! Jeg taler absolut af egen og mine venner/families erfaring!
Gør dine drømme om et vægttab til virkelighed i dag!
- MetteJ (372)
- kokkepigen (165)
- Frk.Hansen (62)
- kasperinline (55)
- AndiBM (48)
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer!